I guder, I mænd. - I gudedejlige mænd.
26 09 2008Under kraftig indflydelse af teen-æggets søvn-røver spørgsmål fra i går aftes, har mine tanker fortsat sin vandring.
Min konklusion er stadig at jeg ligger i gruppen af hardcore vintage-heteroseksuelle, men jeg har dykket lidt i det og er kommet frem til at jeg elsker mænd. Stille & roligt. Ubetinget. Med alt hvad de indeholder af uforstående, løsningsorienteret firkantethed i deres tilgang til tilværelsen i almindelighed. Og os og vores fnidder i særdeleshed. Og så er der alt det vidunderlige, underlige, man ikke kan komme uden om.
So to all you men outthere - This one’s for you:
Det er duften i jeres hud. - Efter træning, efter bad (og før parfume), efter 8 timer under en varm dyne.
Det er måden hvorpå I skyder brystkassen lidt frem, når vi ber’ jer om at hænge en hylde op. Osse selvom I ikke aner hvilken vej en skruemaskine vender.
Det er måden I kan stå, med let spredte ben og hænderne i siden eller lommen, når I får en sludder med én af vennerne.
Det er grinet når I “leger” med alle de andre drenge. Og grinet I giver os, når vi har sagt noget sjovt. Eller sødt. Eller klogt. - Og dét er ikk’ det samme.
Det er måden I ryster håret på plads på, når I dukker op over vandoverfladen.
Det er det blide anstrøg i jeres ansigter der falder over daggamle skægstubbe, når I kigger på hende som er helt præcis rigtig. For jer.
Det er jeres nakkehår.
Det er lyden af jeres vejrtrækning, lige før I overgir’ jer til søvnen.
Det er varmen fra jeres hånd, på en kold søndag i skoven.
Det er jeres favntag og jeres arme, der når hele vejen rundt.
Det er omridset af opgivenhed og store spørgsmålstegn der omgiver jeres hele profil, når vi stejler over noget som, i jeres verden, er petitesser.
Det er roen der breder sig fra jeres bryst og jeres hjertelyd i vores øre, når vi trækker sammen i sofaen.
Det er overraskelsen og den slet skjulte stolthed, når vi formaster os til at frembringe en colabøvs - når vi har været pæne længe nok.
Det er de blide kærtegn, med hård hud.
Det er måden jeres muskulatur spænder op på, lige før I… Yeah, you know.
Det er silkeblødt over stenhårdt. Og i andre sammenhæng, lige omvendt.
Det er måden I kan lægge armen over vores skuldre i store forsamlinger og udstråle; Hun Er Min.
Og så er det den måde I slår blikket ned på, lige før I kysser os.
suk.
Piger, hvis I læser dette så hjælp mig lidt - Jeg har garanteret glemt noget.
Jeg ved bare at jeg ikke ville klare en halv dag på Femø… Der skal mænd til.




Jeg synes tit behandlingen af mænd i blogland falder i to kategorier:
1) Det er gået helt i smadder => mænd er dumme, nu skal I eddermame høre => stimer af neurotisk-vrantne indlæg.
2) Mr. Right kom lige vadende, er smaskforelsket => blogpause => det hele går i smadder => til pkt. 1.
Så hvor er det dejligt for en gangs skyld at læse om alt det, vi er og gør rigtigt.
Det er ikke fordi vi ikke ved det, og ikke fordi jeg drømmer om at blogland skal sætte os mænd på en piedestal, men afveksling fryder … og så er det ganske enkelt smukt skrevet, fuldt af sårbarhed og nærvær.
Tak for det, og colabøvserne
Lousy:
Jeg har tænkt det længe…
Først nu, finder jeg årsag til at viderebringe det gennem mit tastatur. Til dig. Og resten.
Lidt kummerligt at der skulle en 13-årig til, før jeg lod jer det vide.
De ting JEG har fremhævet, er jo netop de ting I er bare ER. Af natur. Så kan man elske det eller hade det.
Jeg gider ikke længere forsøge at forstå - vil bare gerne leve med. Og i.
Gider bare gerne jer…
Er superglad for dit besøg. Tak.
kh Lego
Det er da bare skønt at en 13-årig kan hjælpe lidt til. Ting er så enkle, når man er barn. Og nu også, når man bliver rigtigt voksen
PS. Selv tak, det er en fornøjelse at følge med hos dig !
Det er sjældent vi mænd kan få så meget ros, som du lige smider i hovedet på os med dine skønne ord…. Det er sjældent vores natur bliver fremlagt så positivt, så sødt, så fint…. Du gør os stolte over at være mænd… tak
Aahhhhh - så er det vist slut med at tænke, at alle mænd er sv..
Det er de jo ikke. Du beskriver det så yndefuldt (kan man sige det om mænd? - Eller ord for den sags skyld?)
Jeg elsker måden de holder mit ansigt, når de insisterer på at kysse mig - eller når man vågner ved, at de kigger intenst på ens ansigt - som om man er det mest perfekte, de nogensinde har set - selvom man ikke er det - og heller ikke kommer tæt på
Men mest af alt elsker jeg mænde, der kan elske - fordi de elsker dem selv - og altid er blevet elsket.
Og pludselig går det op for mig, at jeg heller ikke er blevet betonlebbe (ikke at der er noget som helst i vejen med beton eller lesbiske) af at blive skilt - for mit hjerte smelter, når jeg læser dit indlæg - og så er verden alligevel et god sted…
Uhm….
Knus og kvindenik
Blogwoman
mænd - ikke mænde… Jo….
Et rigtig skønt indlæg. Du har ramt hovedet på sømmet.
Det er lige præcis alle de ting, der gør det værd at holde mændene ud, på trods af fodbolden, øllen (der blev til flere) med gutterne, toiletbrættet der efterlades oppe etc.
Du fik mig til at smile - og du fik mig til at tænke over hvad det er jeg værdsætter ved min mand. Dejligt med en liste over ting der bare får en til at smile stort og hjertet til at banke lidt hurtigere. Tiltrængt efter en møgdag - Tak
Velkommen til, Tanja - Og selv tak
-ka’ godt li’ at få andre til at smile.
(Antallet af møgdage skal minimeres og allerhelst elimineres. - Den næste politiker der går til valg på dét, får min stemme.)
Sov godt - Lego
Jeg sidder med lidt stå pels over dit indlæg. Jeg er for kort tid kommet ud af et forhold, men kan ikke være vred på mænd generelt af den grund. Har jo dog ikke kommet sammen med dem alle sammen
Jeg har joket med at jeg bliver nonne, lesbisk eller noget helt tredje, hvor en mand ikke kan give mig orm i hjernen. Lige som jeg sidder her savner jeg manden med alt hvad det indebære. På min top ti liste over, hvad jeg savner er det faktisk det kram, der får mig til at føle at min krop er i gode, stærke og stabile arme. Det kram der får mig til at give slip på at være den stærke, moderne og selvstændige kvinde.
Savn er trods alt bedre end utilfredshed - Tak
Kære Liv.
(I orden, i øvrigt, at ha’ 2 af dem… Jeg vil osse ha’ dobbeltliv)
Åh ja, det kram, det kan noget. suk. …
Se nu hvad du har gjort, Liv - Nu savner jeg osse!!!
Dejligt du kom forbi, alligevel
- God weekend.