Senza Scrupoli

Netop som universet er spændt til bristepunktet af tyk, tyk hør-mig-se-mig-mentalitet og selviscenesat Napoleonshattekultur.
Netop som man står på kanten af et opgivet ævre, så dukker de op. 
Af ingenting. Eller - af alt. - Som nisser ville gøre det overfor folk der har mistet troen på fantasivæsner. Ikke for at overbevise dem, men mere for vise dem at de har taget fejl.

Fra tykke, støvede bøger mellem birkens rødder, op ad suppegryder & kageforme, rundt om hjørner på chokoladefabrikker. - Ud af det mørke man kun kan finde ude på landet, på en måneløs nat, dér titter de frem og viser én, at de, man har gjort sig sine tanker om, rent faktisk sagtens kan være lisså Freakin’ Grreeeat som man havde forestillet sig. And beyond.

Hvem de er?? Det ved jeg s’gu da ikke noget om!! Jeg har kun set, hvad de har valgt at vise mig og ud over at de i fællesdans over et flødeskumstema viste mig at jeg TOG fejl, så gjorde de mig rigere i løbet af kort tid. Lod mig fylde med tilpas høj oktan til at finde min mojo.

Og slippe tanken om at gi’ op.

For selvfølgelig gir’ jeg ikke op.

… Ska’ bare liiige ligge lidt