Yet another
23 02 2009I know now what I did not yesterday
Despite vows of everlasting and never-ending
I know that you’re gone to stay
In sorrow and grief I bow my head
Knowing that shit sometimes happens
What we had is dead
Moving on, aching, longing in despondency and despair
This ain’t fair
I’m sure
Thought I couldn’t live without
I was wrong – Still breathing
And as I keep on kidding myself -
I reject YOU
And leave you to what you need to do
You see
In time - I’m sure, there’ll be yet another true
Friend
Still breathing - still living, knowing that life is still…
Sidder her med mine kuldegysninger - og læser dine ord igen og igen. Sammen med gysningerne, sidder denne følelse - en genkendelse af ord, der er skrevet af dig - men som også bor i mig.
Hvordan kan det være, at du altid kan beskrive det, jeg ikke selv vidste, jeg følte? Pludselig bliver det synligt - og det er med til at kæmpe mod min
lyst til at fortrænge.
We are still breathing. We are. Therefore we live….
Jeg vil gerne være din ven så.
Just you…
Fordi jeg er så smadder heldig at vi, langt hen ad vejen, tænker forholdvist ens.
Tak for ordene - Og tak for dig - Og for besøget
Morfar - Kammerat!! Hvor godt at høre!!
Jeg takker og forbeholder mig retten til at ta’ dig - På ordet!!
Som morfar, rækker jeg også min hånd frem……
Lego…… You made me think….. And as always I ended up feeling a bit smarter than before……. reading
Thanks for shring your words…… And yes you are “still” impressing me…… From time to time
Spunk og retro… You guys, altså.
I rør mig.
Tak for ordene. Værdsætter dem og værdsætter jer - Højt.
Krammer ud i cyberspace, med direkte kurs mod jeres ip-adresser.
You’re so right. Selvom tingene ikke altid går som man havde regnet med så skal vi nok komme videre. Vi skal nok klare den! Og det skal du også nok som du selv beskriver det.
I wanna be you’re friend to
Iiihh..!!!
Picture, dit søde væsen!!
Står bare hér og er så røvtaknemmelig over at der findes sådan nogle dejlige mennesker ude i den dér virkelighed… Som dig f.eks.
‘Gu kommer vi videre pige, ‘gu gør vi da - Ind imellem er det bare nødvendigt at ta’ slagene.. Og anerkende dem når de falder.
Der skal bare slikkes nogle sår og pudses nogle fjer først, før vi magter mer’.
Jeg er liiige ved at være der…
ps. Så dejligt at du kommer forbi!!
Så sandt, så sandt. Af og til må man afvise bekvemmeligheden for at finde livet
Tak for kvadet . . .
Blondie:
Too true… Hold fast i dine trusser
Og tak for besøget - Det luner..