Hey boy Hey girl - Superstar dj’s HERE WE GO
17 04 2009En fredag aften i roligt lag… Begge æg er deserteret de hjemlige kampmarker, til henh. py-party & hænge-ud-aften-VED-TV-med-andet-teenæg, og modermågen sidder tilbage i ro & mag - Nydende stilheden… og en GinTonic, med tilhørende cigaret når æg nu alligevel er fraværende - indtil…
SMS: Så tag den dog!! - Besked fra teenægget - og selvklart ringer man op på sådan én… Som forælder.
“Det’ mor.” Indsmirende stemme i den anden indikerer at nogen gerne vil nyde noget, uden at give noget retur…
“Må mig og Andet-teenæg gerne ta’ ud til én der hedder what-ever? What’s-his-name er der osse.” Et smil af en anden verden bølger igennem min mobil og stilheden lægger sig over spørgsmålet - Hun ved, fra sit mødrene ophav, at den der taler først har tabt.
“Skat’æg, lad mig lige tale med Andet-ægs mor…” henstiller jeg forsøgsvist - til hvilket svaret kommer prompte: “Hun vil ikke tale med nogen.”
Der anes ugler i en eller anden mose…
Endnu engang drages min opmærksomhed mod at afkom tilsyneladende er af den overbevisning, at mødre - ved fødsler - afsondrer deres hjerne sammen med moderkagen.
Prøver igen - Nu er svaret så modificeret: “Vi ka’ ikk’ lige finde hende og hun er vist ked. Hun vil ikke tale med nogen.” “Sig hun sover” - hvisker suflør-ægget pludselig, hvilket gentages af eget skråplans-æg … Sidder et øjeblik og river højre hånds negle gennem håret. Hårdt. Ka’ godt mærke at politibetjent-mågen kommer op til overfladen. At jeg call’er dem på det, besvares bare med fnis - som havde de røget sjove ting fra nogens drivhus.
Det viser sig - ved forgæves opkald til Andet-ægs mor, efterfølgende opkald til hjemmenummer, som svaret af æg (af divergerende art) - fordi anden måge har efterladt mobil hjemme samt samtale med voksen storebror til … et eller andet æg - at Andet-ægs mor ikke er hjemme - hun er deserteret eget hjem, i vrede - over håbløse æg… Af mange slags.
Man må gøre noget. På den fede måde. Får efter 15 minutter genskabt kontakt til eget teenæg, som kryber til kors og meddeler at de i deres planer udi at overtage verdensherredømmet, troede det var nok at få min accept på føjteri til postnummer af ukendt størrelse og bare efterfølgende ville indhente anden hjerneløs mors “Hvis Lego har sagt ok, så er det osse ok med mig”. Right.
Enden på denne lille leg er - vist nok- endt således at eftersom æggene ikke ved hvor ham dér What-ever bor (are uoy kiddin’ me??!) og ikke kan skaffe nummeret til hans forældre og What’s his name sjovt har fået nyt nummer - og derfor ikke kan kontaktes AF MIG - Ja, så er æggene blevet foran skærmen med noget syngekonkurrence og noget dårlig film. Alene. I selskab med kun hinanden…
Og nu sidder jeg hér. Tørlagt for flere GinTonics. Og smøger. Og det er vel osse OK. Tror nemlig i virkeligheden jeg har brug for langt hårdere stimuli i nær fremtid og årene der kommer.
… Har sat Chemical brothers på…. here we go!!!
Kategorier : Langt ude æg, Så rend mig dog..., betragtninger
