Cookie- og privatlivspolitikHavsnød
14 12 2009Der er hvidt på det grå og der er meget af det. Horisonten trækker i langdrag på en diset baggrund.
Jeg har virkelig brug for at se enden på det… - Men dét sker ikke og som det gælder for alt muligt andet, har jeg ligesom ikke noget synderligt at skulle have sagt over det. Der hersker en douce og sikkert meget elegant nuancering af råt og aldeles usødet og det eksisterer helt sikkert ene og alene for at pisse mig af.
Kan på ingen måder se skønheden i det, hvilket klart er mit problem og mit alene. Der mangler ro i endeløsheden, der mangler mål og med, der ses ikke ophold i det og jeg gider ikke at deale med det.
Langs kanten slår det anderledes skånselsløst mod skarpe, grove kanter, i mere endeløshed – nu og her dog i gentagelser i stedet for monotone, indbildte bevægelser. Under tvang. Underlagt kræfter og magter andetsteds fra. Det er s’gu da til at tage og føle på. Men der er jeg ikke. Og hvad har det så med mig at gøre?
Jeg vil bare gerne videre og det kommer jeg i bølger af grå og hvid og mere grå og med manglende horisont, må jeg bare stole på at noget bevæges… right. Så siger vi det.
Jeg er ikke bange. Bare mellemfornøjet og duvende på utilfredsstillende ligegyldighed, men det var ikke dét der var meningen.
Nogen må stå et sted og grine af mig og dét, som – til stor irritation, skulle vise sig at være mit møde med Det store Intet.
Jeg trækker tæpper til og over og lukker lyset ude. Ikke af lysskræk, men mere for at få noget der ligner en Absolut som alternativ til… alternativer i skidne gråzoneskalaer for mellemhedsaccepteren. Som om det virker.
Og hvid er bare en optimistisk grå, der ikke er blevet svinet til endnu. Kan ikke se pointen. Muligvis fordi den i virkeligheden ER set og viste sig at være havet mellem bølger. Men den føltes anderledes da jeg ledte. Da min søgen var uskyldig og med rent sind, blot en higen efter. Hvad skal man med perfekthed, når den skrider i svinget og efterlader én uden mulighed for at nøjes? Med. Eller Uden.
Men det er vel stadig bedre end at være gået på grund.
I det mindste er du ikke en fucking havfugl!
Krams fra din favorit Moffe.
Ha ha ha haa You crack me up!!!
Nej, du har fuldstændig ret og hvor er det godt set…
Man takker og kramser tilbage.
Skulle du ik´snart til at få gang i tasterne frøken Ladylovely? Kram!
Aahhh… recognized… Tekster & breve. Sår’n no’en ska jeg da sat’me da oss’ ha’… skrevet.
Bli’r vel ramt af stemningen, til at få revet no’en bogstaver af mig, ener landen dag. Some time soon.
Ved jo godt de ligger derude, de små sataner - og venter på at blive sat sammen i den rigtige rækkefølge.
Kramknuser dig henover jordens cirkler og ved at dit smil lyser op omkring dig, sel’om du lever på en sten.
Lever på en sten
Det ka´ik´siges mere korrekt!! Dejligt at finde ud af at der stadig er liv i den gamle tranlampe…Giv en lyd om hvordan lyset skinner på dig..Skal til KBH den 7-13 juni (på hotel-man er vel rigtigt flyttet ud af Jante-Dk) 
Skal du med en tur i byen, så giv en sms på det nummer du har…
Tak for de skønne kram - skal vi tage dem live?!!! Det tror jeg vist nok at vi ska´!
Og det med ordene - det er bare at spidse fjerpennen og komme igang. Du er sikkert gået igang med den gamle slags skriven-på-kaf´filtre-showet igen…Kom ind i bogstave-jagten..Du er savnet! KRAM!
Hej. Så lige din kommentar. Tak fordi du stadig læser med. Jeg skal nok prøve at skrive lidt oftere. Også selv om jeg tror det kun er dig der læser mine indlæg. Min eneste læser. Men det er nok. Go’ sommer.