Senza Scrupoli

Der slagtes dyr. På offersten. På misdannede livsanskuelser og på grundlag af fejlfortolkede teser… Der sables ned.

Bare for at gøre det.

For at være sikker

For ikke at blive slagtet.

Selv

Der holdes dyr. I stramme tøjler og i dertil indrettede indhegninger.

Strammes til

Der holdes nede og under

Der sættes grænser

For at være sikker

Selv

Der tæmmes dyr. For hvad skulle der ellers gøres?

Der rettes til

Lægges bånd på løbskhed

Underkendes natur

Der lukkes af

I beskyttelse og forsvar

Og det virker, men hvem er jeg så nu…

Selv?

Så!!! - Skete det igen!

Nogen har startet en ny stafet og denne gang skal vi lufte snavset undertøj i åbent forum.

The almighty Spunkflasher har tagget mig med muligheden for at fremkomme med mine sære sider… Reglen er dog at man må begrænse sig til at udbassunere 6 af dem. Og dét er nok meget heldigt… Alt taget i betragtning.

_______________________

Jeg tjekker af ukendte årsager altid om jeg har fået mine nøgler med. - EFTER hoveddøren er smækket. Det har gennem livet kostet mig sneen ned ad bjergene at genskaffe mig adgang til mit hjem.
Sidst jeg brugte sparepenge på denne måde, var på min fødselsdag (som falder på den helligste af alle helligdage) kl. 01!! Cigaretterne hentede lissom ikke sig selv. Vel?

Jeg taler til mit TV og afholder mig ikke fra at rååwe af det, når folkene inde i det siger dumme ting.
De gør de tit, syn’s jeg. Dette sker til stor irritation for mine yndige æg, som (alt for tit) ser bebrejdende på mig og siger; “Nu taler du til fjernsynet igen, mor!!!”

De strømper jeg udvælger mig om morgenen er oftest ikke ens. (En direkte konsekvens af ikke at parre svinene, før de ryger i skuffen.) Det er de heller ikke idag og det efterlader mig fuldstændig kold… Jeg har støvler på hele tiden. Problemet opstår først, når jeg kommer hjem til folk der insisterer på at man smider fodtøjet i gangen…

Der findes mennesker der har problemer med hvilken vej højre og venstre vender - Dem har jeg grint meget af - på den uforstående måde… Men det har en logisk årsag: Det er fordi jeg i min dagligdag fortrænger at jeg har et problem der ligner.
Jeg kan ikke, på stående fod, fortælle hvilken vej man skal dreje en hane, for at slukke den… (hvad sker der med mit hoved??) Og jeg drev min far til momental sindssyge, når han havde bedt mig om at slukke for vandet til haveslangen og han måtte stå og skrige nede i baghaven; Den anden veeej, Leeeegoo!!!! - og jeg så bare skruede endnu mere op for vandet…

Toiletrullen skal vende udad. Det er mig magtpåliggende & det er indiskutabelt. Og jeg vender den, ligegyldigt hvor jeg befinder mig.

Jeg betaler ikke for mine plastikposer i dagligvareforretninger, hvis jeg kan slippe afsted med det… Ja. Det er tyveri. I know… Det er ikke fordi jeg lider af en skæv form for kleptomani eller fordi jeg ikke har råd til dem (selvom de faktisk er ret dyre) - det ville jo ikke være sært.
Det er et princip!! Hvis jeg køber et par sokker (for jeg køber dem i par..), så får jeg en lille ubrugelig pose til at bære dem hjem i. Ligeledes hvis jeg køber en gryde, eller en bakke pommesfrites. Men hvis jeg går ned i SuperBest og køber dagligvarer til hele ugen og smider hvad der ligner udbetalingen på en nyere brugt bil, så skal jeg Gudhjælpe’me smide ekstra penge til miljøafgifter, via bæreposer m/u hanke - En afgift der allerede er pålagt selve varen, fordi den i sig selv er pakket ind i plastisk eller glittet papir.

Nå, det var 6 ærligheder… hvad jeg så vundet???

Retten til at gi’ stafetten videre, går jeg udfra.

Jeg tagger moye   abra   grandemuffin   brownie   fat2fab   pictureperfect - Håber I gider lege med.. Så jeg ikke sidder hér og er latterlig helt for mig selv.

Regler (helt som de plejer)

Link din tagger
Nævn reglerne på din blog
Fortæl om 6 sære vaner
Tag 6 andre og læg link på deres respektive blogs…

2 æggemadder sad i en grøftekant og strikkede.

Over dem kom lidt senere en rød madkasse flyvende, med græs i munden…

“Ptff”, sagde den ene æggemad til den anden. “Gad man være sådan?”

Havde i klaver derhjemme?
Nop. Kommer fra virkelig umusikalsk familie… Havde dog en lut, en ægte en af slagsen, da jeg var barn, som jeg høvlede noget hjemmeopfundet Abba af på. Blev smidt ud… Gud ved om den var penge værd?? damn…

Spiller du selv?
Det kan jeg ikke påstå… Valgte dog musisk linie i gymnasiet - mere fordi jeg ikke magtede andre linier og i et stille håb om at lære det. Da min gren-lærer stillede samme spørgsmål, hørte jeg mig selv svare; øhh.., smart? Det svar holder vist desværre stadigvæk.

Synger du under bruseren?
Ikke i gængs forstand. Men jeg tager mig i at opfinde langt ude 70′agtige, selvopfundne tekster, kommende i høje udbrud, der primært handler ingenting. (Phoebe og Friends har ikke levet forgæves…) Lyder virkelig dårligt. Siger mine æg.

Har du nogensinde drømt om at være musiker?
Nej. Ikke ud over at danne baggrund for Duran Duran, men der var vist en skjult agenda, lige dér.

Hvad betyder musik for dig?
Meget, grænsende til alt… Har musik med mig overalt hvor jeg befinder mig. Jeg har brug for musik til at understøtte mig i det nærvær af følelser jeg er i, eller det gear jeg har brug for at være i.

Hvilken sang minder dig om din første forelskelse?
There goes my baby - Joe Cocker. Hørte den altid til weekendmorgenmaden med min første kæreste, på hans kælderværelse i hans forældres hus… Meget voksne, var vi. Understreget af hans forsøg på at ryge pibe - Som 17-årig! (for satan, altså..)

Hvilken sang er din yndlingssang?
Det KAN man jo ikke!!! Må lave en liste. Dem der altid er gået igen er, Joan of ‘Arc; OMD. Og This old heart of mine; Isley Brothers. - Gammelt 60′er mesterværk. Kommer aldrig udenom…

Hvor lang er din musiksamling?
Et par meter vil jeg skyde på. Inkl. alle mine gode gamle lp’er, som jeg ikke har mulighed for at høre mere. (kan sådan nogle tåle at stå på loftet?)

Hvad er det pinligste stykke musik du ejer?
Har qua en bodeling, er der sørget for at efterlade det værste andetsteds, men jeg er vist stadig i besiddelse af en Kenny G CD… Don’t judge me, I’m human.

Hvilken sang synger du på karaokebaren?
Det gør jeg ikke. Og dog har jeg, way back, stået bag baren sådanne steder. Sang Abba; Dancing Queen , for ekstra drikkepenge.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?
Altså.. Det må da afhænge af stemning? Enya, Creedence Clearwater Revivial eller Tango Lounge-genren.

Hvad er bedst at høre på en søndag?
Må hidrører under spørgsmål nr. 5.

Hvilken sang giver dig lyst til at danse?
Hvad som helst bortset fra norsk dødsmetal. Kan/vil danse til alt.

Hvad er den første sang, du kan huske?
Det må være noget fra Vesterbros Ungdomsgård, eller noget fra Dummerklumpen. Nå jo!! Waterloo, Grandprix 1974. (jeg synes Abba går håbløst meget igen??)

Hvilken sang gør dig ked af det?
Ikke ked. Men jeg bliver tårerørt af: Stay with me; Shakespeares Sister og Wind beneath my wings; Bette Midler.

Hvilken sang skal der spilles til din begravelse?
Hvis jeg et øjeblik skal være dyb, så Some Where Over The Rainbow. Og ellers ingenting. Så skal de der deltager, bare tie og tænke deres.

Hvem var din bedste koncert med?
Har det svært med fremhævelser. OK. Nephew, Roskilde ‘07. Mest fordi band og vi (puplikum) gik op i højere enhed og alting klappede.

Tager du på festivaler?
Gerne. Meget gerne. Har igen, igen billet til årets mudderbrag.

Hvilken musiker ville du gerne på en date med?
 Som teenager var det John Taylor fra Duran Duran, hvis billede jeg græd mig i søvn ved. Nu?? Bono, måske?

(Til alle jer der har været en del af mit liv engang og som, af forskellige årsager, ikke er det længere…)

undskyld

jeg ikke var den perfekte datter, fordi jeg nægtede at være din veninde, på dine præmisser, fordi jeg hadede din lempfældige omgang med alkohol og fordi jeg ikke magtede at se, at DU ikke magtede at være den perfekte mor.

jeg tilsyneladende fik dig, min ungdoms kærlighed, til at sige undskyld for de ting jeg gjorde forkert.

jeg ikke så at du, min barndomsveninde, har haft et liv fyldt med overgreb og ulykke og at jeg ikke, i tide og tydeligt nok, lod dig forstå at jeg gerne ville have været der for dig hele vejen igennem. Og efter.

jeg tog rollen som politibetjent i vores familie og vores forhold, fordi jeg forsøgte at lære dig at vise kærlighed på MIN måde og fordi jeg i sidste instans bare gav op og holdt op med at elske dig…

jeg ikke kom til dine børns barnedåb, selvom jeg havde lovet mig selv at min bil ville holde hele vejen over DK.

jeg glemte din fødselsdag.

jeg svigtede din tillid, da du ikke havde andre - i dit forhold til en gift elsker.

jeg ikke holdt ud, at du kun kunne ringe når det blev grimt mellem dig og det udkårne tøsepigebarn.

når jeg tvivlede på, at du virkelig mente at det var sidste gang.

jeg ikke gav dig et knus, den sidste gang jeg så dig, far.

jeg blev så stiv til din fest. (og hils de andre gæster og sig det samme.)

jeg ikke ringede. Tilbage.

jeg ikke havde overskud til at smile i den udstrækning, du gerne havde set.

jeg gav dig en “søforklaring”.

jeg ikke var i stand til at være den, du havde en idé om, jeg kunne være.

jeg udtrykker mig for bogstaveligt (og for uigennemsigtigt) og forårsager vrede, frustration og nedtrykthed - når du nu bare gerne vil mig.

Undskyld jeg skuffede.

Undskyld at jeg, i det hele taget nogensinde, har givet udtryk for at være mere end det er muligt for mig at være.

Jeg er for helvede bare mig. Indtil videre…

Ville gerne ha’ gjort det bedre - ved bare ikk’ hvordan.

Man gør hva’ man ka’ - når man gider.

Og nogen gange gør man dét, man ikke ka’ la’ vær’ med.

Overvejer lige nu om jeg gider at lade vær’

Med at gøre dét jeg ellers er ret god til…

Kom til at køre en grævling ned og over i nat. Troede ikke de fandtes. Lod mig engang overbevise af en sjov mands argumentation omkring Danmarks fauna. - Tesen omkring grævlingen, som i virkeligheden slet ikke lever i DK, men tværtimod  er et fantasidyr, på linie med grifffen, enhjørningen og uglen. – Altså dyr man taler om, men som ingen har set in real life.

Blev ærligt talt lidt overrasket, ikke bare over at et de facto rovdyr tøffede direkte ud foran mine forlygter, - for derefter at forsvinde mellem den, men osse over hvor høj en lyd det afstedkommer, når ens bil passerer henover dyret.

Bilen bar ikke præg af at have lidt overlast, bortset fra at der midt foran, var et større, særdeles rent område, på en ellers møgbeskidt lakering. Og så en lettere konkav nr.plade…Da jeg åbenbart er renons i samtlige 4 farver (sløj whist-partner) – ud i ”do’s and don’ts” omkring roadkills, valgte jeg efterfølgende at køre hjem. Ku’ fan’me ikke finde dyret og der var overmiddel mørkt på det dér landevejs-dyttelyt, ude i naturen.

Forsøgte at klage min nød til veninden i den anden ende af røret, over i dén grad at have været årsag til at bedstemor Grævling nu kunne vente forgæves med morgenmaden ude i virkelighedens Hakkebakke Skov. Tror ikke det bed særlig godt på hende. Vågnede i hvert fald til denne sms-besked:

“Godmorgen. Har netop haft den mest mystiske oplevelse… Holder i kø på Ring 3 – er netop blevet overhalet af en slemt tilredt grævling, hoppende på 3 ben, i retning af byen. Den så sat’me gal ud. Sjovt. Troede ikke der fandtes grævlinger.”

Valgte umiddelbart at tage truslen om DK’s største rovdyr som var ude at lede efter mig, for gode varer og svarede:

“Håber du gav den min adresse. Det pudsejob, den har lavet på min front er SÅ sjusket. Det skal den altså se at få lavet om… Ellers får dens tante samme tur, ka’ du hilse den at sige.”

Mere for at jeg ikke skulle sidde med hele skylden…

Ringede lidt senere på dagen til noget linie som vidste, hvad jeg skulle gøre næste gang - ved bare ikke hvad jeg ska’ bruge det til lige nu:

* Hvis dyret er dødt, så træk detvæk fra vejbanen. Læg det i ra-batten eller i grøftekanten. (Den døde jo ikk’ en skid!!!. - løber tilsyneladende, snerrende, rundt på Ring3 og leder efter en lille sort bil med pletter på fronten…Den finder mig aldrig - Kører kraft’edme i vaskehal efter arbejde og sletter sporene. Nytter alligevel heller ikke at polere bil med fredet pelsdyr) 

* Uanset om dyret er dødt ellerkvæstet, bør man kontakteFalck (telefon: 70 10 20 30),som tager sig af den videreproces. Dette indebærer ikkenogen udgifter for bilisten. (Ja, O’kay, Nu føler jeg mig bare som en bloody flugtbilist, der tænker mere på pengene end på fam. Grævling… Det vidste jeg jo ikke… Ingen udgifter, siger de. Bortset fra den der åbenlyst er forbundet med ovennævnte guldvask hos Shell. Når de nu selv bringer det på bane.)  

* Lad være med at forfølge etpåkørt dyr, der stikker af fraulykkesstedet (Hørt. Enig så langt. Lad i stedet som ingenting… Det er meget bedre. Ser stadig den der (berettiget) møgsure 3-benede Fister for mig, siddende og lure på mig i underskoven kl. midnat. Er der ikke noget med at de bider til det knaser???  ) 

Jeg er ikke specielt kynisk ud fra almindelige betragtninger og jeg er ikke glad for situationen der er opstået. Men.

Mennesket har alle dage iklædt sig dyrs pels for at holde varmen og beskytte sig mod dette og hint. Og lige nu ligger der givetvis et eksemplar med virkelig mange hår på, ude i en skov. I nærheden. Til ingen nytte. Altså, …mere…  

Så er det jeg spørger:  Når nu man kan gå i pelsværk der betegnes; “Kanin med ged”, kan man så også forsvare en “Grævling med fasan”? - for så skal jeg lige ud og køre igen… Er der nogen der skal have noget med???

Kender du det, at føle dig vitterligt forurettet?

Forbigået???

At synes at nogen har trådt dig for nær? Uden at du sådan set har gjort dig fortjent til det?

At nogen har handlet og at du føler dig handlet PÅ…?

Du er sat af, fordi nogen har glemt, at DU måske kunne komme i klemme på samme handling og af én eller anden årsag, har du ikke rigtig belæg for at gøre det synligt? - For den som har handlet…

At dét som er vigtigt for dig, tilsyneladende er petitesser i andres virkelighed?

At nogen som måske skulle passe på dig, har glemt at gøre det?

Og i sidste instans, så handler det bare om, at du nok bare burde overveje at skifte dit fodtøj ud, med en lidt større størrelse?

Fuck, hvor er han bare pæn… Og lækker. Så interessant, kreativ, vidende og medmenneskeligt indstillet. Og så ubærligt uopnåelig. Hvad fanden i himlen har jeg sagt ”nej, men ellers tak” for? Hvilken vævefejl, har sat min dømmekraft ud af spillet og tvunget min hjerne til at spille kryds & bolle om min fremtid?? Og så med mit eget hjerte som indsats. Hvor fra, er den grandiose indstilling kommet, som fik mig til at tro, i bare et nanosekund, at jeg havde magten, - til at vælge.. - og navnlig vælge fra, i sikker forvaring? ”Min. Kun min. Jae, min aLene…” For helvede også.

…SÅ SVAR MIG DOG!!!

Hvis jeg virkelig havde haft magten, så havde jeg jo beholdt det hele. I den rigtige virkelighed havde jeg aldrig valgt forkert.

Alle de mange kræfter jeg har brugt på at glemme, tysse ned og lægge bag mig.

Spildt. Unødigt spild af samme.

Hans søde beskeder der har brændt i min lomme, som små lykkepiller overført med det binære system, gemt i undermapper på min mobil, for my eyes only… Ubesvarede, men læst og læst og læst og læst og…

Og så blev han væk. Lige så hurtigt som han fik blæst min forstand og min virkelighedstro måde at anskue en uskyldig flirt contra potentiel kærlighed på, væk – … ligeså pludseligt forsvandt han. Hjulpet på vej af tåben der takkede nej i første omgang, selvsagt. – men ud over kanten. Op i røg. Med rette…

Puf.
Gone.
For real.

Men så fandt jeg ham igen. Slipper aldrig mere. Med min gode vilje, altså.
Jeg dør s’gu en lille bitte smule hver gang mit blik møder hans og jeg er taknemmelig for at ha’ lov, for at få muligheden. Hvad så om han har en anden, hun mister ingenting og han er vel mest min, når nu det VAR mig der sagde nej i første instans? Ikke?

Til stadighed søger jeg ham og det slider i mit hjerte, for jeg ved godt at spillereglerne er nogle heeelt andre denne her gang og jeg ved godt at jeg burde lade være, for jeg giver al min tid og han ser mig ikke som jeg skal ses, og det ER jo ikke en ægte relation, når kun den ene lægger virkelig vilje i, og jeg er mere fornuftig end den her ”besættelse” viser, og selvom smerten i mig må være nemesis’s allerbedste bud på en karmisk joke, så kan jeg ikke stoppe min trang ogjegrådneropoverikkeatkunnestoppedetherpis! …

Men han ER så fin. Og ind imellem føles det som om jeg kommer helt tæt på. HAR seriøst prøvet at holde mig væk. Haft veninder som satte alt på højkant for at bremse mig.

Jeg er fanget. I jagten på detaljer – set langt fra. Jeg gir’ efter, gang på gang, for jagten på alle hans sider – gode som dårlige, efter en eller anden form for helhed. Og trangen til at nyde, for han ER lækker. Så tit som muligt, svømmer jeg væk i hans ord, hans blå øjne og hans smil, stryger mine fingerspidser over hans ansigt og hans daggamle skægstubbe. Så smuk og maskulin. Og glat. Over det hele, faktisk.

Måske ikke så underligt, når man tager med i sine betragtninger at jeg har et one-way-street & 2-dimentionelt -forhold til ham. – og dét mine fingre reelt berører, er skærmen på min bærbar.

Pretty giant deroute - Fra potentiel livsledsager, til virtuel stalker. Damn.

Åh nej… Bare han nu for fanden ikke finder ud af det…